Skip to main content

Date

feb 12 - 20 2022
Expired!

Time

10:00 - 17:00

Vinterferie – Parring og parringsstrategier

Vi byder velkommen til en vinterferie med lumre oplevelser i vores hyggelige rammer!

Kom og besøg os i vinterferien, og lær en masse omkring dyrenes parring og deres parringstrategier. Vi holder nemlig temauge og temaet er sex!

Hele vinterferien kan I prøve at parre som edderkopperne, I kan blive klogere på om fisk overhovedet parrer sig? I kan bygge fuglekasser, mens I varmer jer ved bålet, og hører en masse sjove og finurlige fortællinger omkring fuglenes parringskald og om man overhovedet kan se forskel på hanner og hunner i fugleverdenen. I kan prøve at brøle som en hjort i brunst og deltage i vores konkurrence om at vinde et børneårskort og så kan i efterfølgende hjælpe vores naturguide med at fodre dådyrene.

Program

  • 10.00: Åben bålhytte. Hør om fuglenes parringskald og byg dit eget fuglehus mens du varmer dig på et glas varm kakao. Bålhytten lukker 16.30.
  • 10.00: Brunst og brøl. Mød vores naturguide ved legepladsen og vind et børneårskort ved at lave det bedste brunstbrøl. Kom helt tæt på dådyrene og vær med til at fodre dem og glem ikke at snuppe en s’mores med på vejen. Brunst og brøl slutter kl. 16.30
  • 11.00: Odderfodring
  • 12.00: Fodring af fiskene i rørebassinet.
  • 13.00: Skarvfodring. Hør om skarvens parringsstrategi mens de bliver fodret.
  • 14.00: Vær med til at fodre parkens vildsvin.
  • 15.00: Odderfodring
  • 16.00: Ørred/laksefodring. Se fiskene blive fodret og lær mere om hvordan de gyder.

Under jeres besøg garanterer vi små sjove historier omkring parringsstrategier i alle afkroge af dyreverdenen!

Husk du sparer 10% på entréen, når du køber billetterne online.

Vi glæder os til at se jer og byde jer velkommen.



Aktivitetsoversigt

Edderkoppeparring
Gå på opdagelse i edderkoppernes parringsunivers! Hannerne bærer rundt på 2 boksehandsker der sidder lige omkring hovedet. Hannernes boksehandsker har en helt unik form, og er forskellig fra art til art! Så hans fornemmeste og vigtigste opgave er altså at finde en hun af samme art og parre hende…

Men tror du at en edderkoppeparring er så let som det lyder her? Kom forbi vandedderkoppen på grundplan, og prøv om du kan finde den rigtige hun og se om det lykkedes dig at parre hende.

Unger uden fysisk kontakt
Lyder det mærkeligt og er du nysgerrig på at høre mere? Så slå vejen forbi vores lakseområde på grundplan. Her kan du læse mere om hvordan fisk de gyder. Når fisk gyder, så befrugter hannen æggene der ligger frit i vandmassen – men tror du, at du kan finde fiskeæggene? Æggene er nemlig ikke særlig store – Kast et blik på akvariet og se om du kan spotte dem.

Gå på opdagelse rundt i hele parken
Det er vinterferie og der er tema. Vi skal lære meget mere omkring hvordan dyr parre sig, og meget mere omkring hvordan forskellige arter af dyr sikrer deres overlevelse ved at formere sig.

På din tur gennem hele parken, kan støder du på små sjove fortællinger omkring parringsstrategier, du kan se billeder og nogle steder kan du prøve at gætte hvilke dyr der gemmer sig bagved kønsorganerne. Du lærer samtidig hvorfor nogle kønsorganer er anderledes og hvorfor det kan være en fordel, at kønsorganerne nogle gange ser anderledes ud.

Bålhytte
Har du fugle i haven? Så har du måske hørt deres parringskald? Fugle de synger, for at kalde på det modsatte køn. Vil du gerne have mere fuglesang i haven, så kan du komme forbi bålhytten og bygge dit eget fuglehus, mens du varmer dig på en kop varm kakao.

Legeplads
Kom forbi legepladsen og deltag i konkurrencen om at vinde et børneårskort! Du deltager i konkurrencen ved at lave det allerbedste brunstbrøl. Er du i tvivl om hvordan et brunstbrøl kunne lyde, så står vores søde guide klar til at hjælpe dig på vej. Efter du har deltaget i konkurrencen, er der mulighed for at komme helt tæt på vores dådyr, når du fodrer dem sammen med vores dygtige naturguide. Husk også at snuppe en s’mores med på vejen.

Leave a Reply