Nyheder i AQUA Akvarium & Dyrepark

Her kan du finde de pressemeddelelser og nyheder vi sender til pressen i AQUA Akvarium og Dyrepark. Siden bliver løbende opdateret.

”Fokus på mårdyr” – Et nyt stort mårdyrprojekt

19. januar 2022.

Mårdyrene udgør den største gruppe af rovdyr i Danmark. Det er en interessant gruppe på syv hjemmehørende arter, der kan findes til lands, til vands og oppe i træerne. Det er Lækat, brud, ilder, skovmår, husmår, grævling og odder. Bortset fra grævling er alle arterne kategoriseret som ”Rødlistede” på den danske rødliste over arter, der enten er decideret truede eller i tilbagegang. 3 af arterne, samt den invasive mink, kan opleves i AQUA Akvarium & Dyrepark.

Læs mere.

AQUA Akvarium & Dyrepark tager deres nye område i brug

10. januar 2022.

Endelig kan AQUA Akvarium & Dyrepark komme et skridt videre mod realiseringen af deres Masterplan – En autentisk oplevelse om vores fælles danske natur, der vil være fuld af legende læring og aktiviteter for alle.

For et år siden modtog AQUA den godkendelse fra Miljøstyrelsen, der fordobler dyreparkens areal, og nu tages området så endelig i brug. Det betyder, at AQUA i løbet af januar vil gå i gang med at fjerne buskads og et mindre antal ikke hjemmehørende træer, for at de kan sætte hegn op. Det hele får selvfølgelig rig mulighed for at vokse til igen, skovens træer bibeholdes og der plantes også nye træer til.

Læs mere.

Længe ventede odderunger i AQUA Akvarium & Dyrepark

4. juni 2021

I dag er en glædens dag i AQUA Akvarium & Dyrepark, hvor to odderunger netop er blevet født. Det er 12 år siden AQUA sidst har haft unger ved odderne, da den gamle hanodder var steril.

”Vi har længe ledt efter en ny han, men det har svært at finde en. I august sidste år kom vi i AQUA med i det europæiske avlssamarbejde EEP omkring europæisk odder, hvilket resulterede i en ung avlshan fra Otterzentrum i Tyskland,” fortæller zoolog Morten Vissing.

Læs mere.

ENDELIG BÆVERUNGER I DANMARK

20. maj 2021

I AQUA Akvarium & Dyrepark er det en festdag. Der er nemlig kommet 3 små bæverunger til verden – Og det er første gang.

”Vi har haft bævere i AQUA Akvarium & Dyrepark siden 1999, og det er første gang de yngler. I det hele taget er det mig bekendt første gang, at europæisk bæver yngler i fangenskab i Danmark,” udtaler zoolog Morten Vissing, og fortsætter; ”Vi har nu fået 3 velskabte unger, og det ser ud som om alt forløber som det skal, selvom det er hendes første kuld.”

Læs mere.