Beskrivelse
Sommer-camp i AQUA Akvarium & Dyrepark 2025 for de ældste børn
Er du mellem 9 og 12 år og klar til en uge fyldt med action, natur og dyr? AQUAs sommer-camp giver dig muligheden for at komme tæt på dyrene og få et indblik i, hvad det kræver at passe en dyrepark. Du vil få hands-on erfaring med arbejdet som dyrepasser, hvor du hjælper med at lave foder og fodre dyrene. Der er også masser af sjove aktiviteter, hvor du bl.a. kan tage på sejltur, fiske, og lave mad over bål. Vi tager på opdagelse i naturen, lærer at finde spiselige planter, og undersøger de vilde dyr omkring os.
Du kommer til at opleve AQUA på en helt ny måde, og der er også spændende aktiviteter, der rækker ud over det sædvanlige. Vi skal dissekere rotter og nærmere deres spændende anatomi. Vi drager også afsted på en fed vandretur, hvor vi tager dybt ind i skoven og udforsker den hemmelige side af naturen! Når vi har fundet det perfekte sted, tænder vi bål og laver lækre pandekager og tager en velfortjent dukkert i søen.
Det kan være:
– Dyk ned i dyrepassernes arbejde og hjælp med de daglige gøremål
– Lave vild mad på bål og i pizzaovn – og måske prøve kræfter med at lave din egen pizza
– Forbered foder til dyrene og fodr dem selv sammen med en guide
– Sjove og udfordrende lege, der tester din samarbejdsevne og opfindsomhed
– Insektjagt ved søen og hjælp med at finde spændende dyr til AQUAs udstilling
– Få et eksklusivt kig bag kulisserne og se, hvad der sker bag scenen i dyreparken
– Sejltur på Silkeborgsøerne i kano eller flodpram – alt efter vejret
– Fælde træer til vores europæiske bævere
– Dissektion af rotter.
Praktisk information
Hvornår: Uge 27
Obs: I uge 27 er der to hold: ét for de yngste og ét for de ældste.
Tid: mandag til fredag kl. 9.00–15.00
Hvor: AQUA Akvarium & Dyrepark, Vejlsøvej 55, 8600 Silkeborg
Alder: 9–12 år
Pris: 1295,-
Vigtigt:
Der er maks. 30 børn pr. hold.
Har dit barn særlige behov? Kontakt os, så vi kan snakke om det før tilmelding.
Kontakt:
Anne Birkelund
anbi@visitaqua.dk
Tlf. 20904611