Odder

Kendetegn

Odderen er tilpasset et liv i vandet og har derfor svømmehud mellem tæerne og en lang og strømlinet krop. Både ører og næsebor kan lukkes, når den dykker, og pelsens gråbrune underuld er isolerende og vandskyende.

Det flade hoved med de lange knurhår omkring snuden og den kraftige hals, der næsten går i ét med kroppen, er typiske kendetegn ved odderen, men arten kan også kendes på den let affladede hale.

Forvekslingsmuligheder

Odderen kan forveksles med mink, som dog er minde og har en mere spids snude.

Udbredelse

Vaskebjørnen stammer fra Nord- og Mellemamerika. I løbet af 1900-tallet blev der i Tyskland udsat et mindre antal vaskebjørne, ligesom der også er undsluppet en del fra pelsfarme. Herfra har arten spredt sig til hele Tyskland, Holland, Belgien, Luxembourg, Nordfrankrig, det nordlige Schweiz, Østrig, Tjekkiet, samt Polen, Slovakiet og det vestlige Rusland.

I Danmark er vaskebjørnen en invasiv art og observeret flere steder siden 2007. Den betegnes foreløbig som sjælden. Danske observationer af vaskebjørn menes hovedsagelig at være af dyr, der er sluppet fri fra dyrehold. Vaskebjørne indvandrer dog også fra Tyskland.

Levested og levevis

Vaskebjørnen er nataktiv og gemmer sig om dagen. Vaskebjørnens foretrukne leveområde er løvskov i nærheden af vand, særligt områder med gamle, hule træer. Arten er dog meget tilpasningsdygtig og kan leve i en lang række habitater f.eks. dyrkede områder og byområder.

Vaskebjørnen kan både klatre og svømme. Hule træer, huller i jorden eller kvasbunker benyttes både som opholdssteder om dagen og under vintersøvnen. I Nordamerika finder man også vaskebjørne i lader og på lofter.

Vaskebjørnen er altædende og finder sin føde både i træer, på jorden og på lavt vand. Føden består blandt andet af fisk, padder, krybdyr, krebs, muslinger, insekter, fugle og fugleæg, små pattedyr, samt plantekost, ådsler og husholdningsaffald. Om efteråret æder vaskebjørne sig fede og sover i perioder med dårligt vejr.

Hanner og hunner lever hver for sig, og færdes kun sammen i parringstiden. Hunnen danner sammen med sine unger små familiegrupper. Parringen finder sted i februar-marts. Hunnen er drægtig i ca. 2 måneder og føder et kuld på 3-6 unger i april-maj. Vaskebjørnen får kun et kuld unger om året. Når ungerne er 6-7 måneder gamle, kan de klare sig selv.

Kilder:

“Pattedyr i Norden” af Jan Kjærgaard Jensen og Ole Frank Jørgensen