Skip to main content

Odder

Odder Kendetegn

Odderen er tilpasset et liv i vandet og har derfor svømmehud mellem tæerne og en lang og strømlinet krop. Både ører og næsebor kan lukkes, når den dykker, og pelsens gråbrune underuld er isolerende og vandskyende. Det flade hoved med de lange knurhår omkring snuden og den kraftige hals, der næsten går i ét med kroppen, er typiske kendetegn ved odderen, men arten kan også kendes på den let affladede hale. Forvekslingsmuligheder Odderen kan forveksles med mink, som dog er minde og har en mere spids snude.

Udbredelse

Odderen var i slutningen af 1950’erne udbredt i det meste af Danmark med undtagelse af bl.a. Bornholm, Samsø og Læsø, men de blev betragtet som skadedyr og bekæmpet. I 1960’erne gik bestanden kraftigt tilbage og i midten af 1980’erne var der kun ca. 200 oddere tilbage i Danmark. Odderen blev fredet i 1967 og der er siden blevet lavet en række tiltag for at beskytte den.

Tidligere druknede mange oddere i fiskeruser, men i 1994 blev der indført en lov, så alle ruser nu skal forsynes med en stoprist, som hindrer at odderen svømmer ind i rusen efter føde. Et andet tiltag er etablering af odderpassager, hvor odderne sikkert kan passere under veje. Oddere bryder sig nemlig ikke om at svømme under vejbroer, så tidligere blev mange oddere dræbt i trafikken, når de krydsede en vej. Bestanden er nu i fremgang og man mener, at der i dag er over 1000 oddere i Danmark – primært i Jylland, men der er også set oddere på Fyn og Sjælland.

Levested og levevis

Hvor odderen føler sig tryg, kan den komme frem om dagen, ellers er den nataktiv og opholder sig om dagen i sin hule i brinken, under trærødder eller buske. Hulens indgang er lige ved eller under vandoverfladen. Den lever nær både stillestående og rindende vand, salt- og ferskvand. Især ved uforstyrrede vandløb, søer, moser og fjordområder med gode muligheder for at skjule sig i vegetationen. Odderen lever især af fisk som aborrer, ål, karper og ålekvabber. Fisk i størrelsen 10-15 cm foretrækkes. Frøer kan også udgøre en del af føden, og indimellem tager odderen også små pattedyr, fugle og krebsdyr.

Både hanner og hunner har territorium, men hannens er større end hunnens, og kan strække sig over mere end 10 kilometer vandløb. Kun i parringstiden færdes hannen og hunnen sammen. De fleste unger bliver født om sommeren eller i efteråret, selv om odderen kan føde unger på alle tidspunkter af året. Et kuld på 2-3 unger fødes, når hunnen har været drægtig i ca. 60 dage. Ungerne er et år gamle, før de kan klare sig selv. Odderen er et meget sky dyr, og man skal derfor være heldig for at opleve den i det fri. For at odderen yngler, skal der i dens territorium være skjul eller fristeder i form af rørskov, krat eller anden bevoksning. Desuden skal der kun være begrænset menneskelig aktivitet, som færdsel, lystfiskeri og jagt.

Kilder:
Miljø- og Fødevareministeriets artsleksikon
“Pattedyr i Norden” af Jan Kjærgaard Jensen og Ole Frank Jørgensen