Skip to main content
Jægerdag

Date

maj 05 2024
Expired!

Time

10:00 - 17:00

Jægerdag i AQUA Akvarium og Dyrepark

Kom med til en helt VILD dag søndag den 5. maj, når AQUA Akvarium & Dyrepark i samarbejde med Tommys Kødsalg, samt andre lokale aktører holder ”Jægerdag”.

Vi har lavet et program smækfyldt med fede aktiviteter. Hjælp med at klargøre mad til dyrene og tag med på foderrunde og se dyrene helt tæt på. Vi holder åbent i bålhytten, hvor du kan lave dig et lækkert snobrød eller se når vi brækker et dådyr og fortæller om dyrets anatomi undervejs. Tag med på sanketur i naturens fantastiske spisekammer og vær med når du efterfølgende skal lave din egen vilde pizza med de urter du har samlet. Prøv også kræfter med bue og pil og træn din hånd-øjekoordination, som man gjorde det i jægerstenalderen.

10.00: Bålhytten åbner. Du kan møde Tommys Kødsalg hvor du kan høre om en vildt slagters arbejde, du kan møde en sporhundefører og høre om hans arbejde og du kan bage en lækkert snobrød. Slutter kl. 17.00.
10.00: Kom og bliv bueskytte. Prøv også kræfter med bue og pil og træn din hånd-øjekoordination, som man gjorde det i jægerstenalderen.*
10.15: Gå på opdagelse med en sporhund. Her har du mulighed for selv at være hundefører.*
10.30: Vildtslagteren brækker et dådyr og fortæller om anatomien undervejs.*
11.00: Odderfodring.
11.15: Tag med på fodermestertur og hjælp med at fodre parkens vilde dyr. Vi mødes ved odderanlægget.
12.00: Fodring af fiskene i rørebassinet.
12.15: Gå på opdagelse med en sporhund. Her har du mulighed for selv at være hundefører.*
13.00: Dagens dyr.
13.15: Gå på opdagelse med en sporhund. Her har du mulighed for selv at være hundefører.*
14.00: Vildtslagteren brækker et dådyr og fortæller om anatomien undervejs.*
14.15: Tag med på fodermestertur og hjælp med at fodre parkens vilde dyr.*
15.00: Odderfodring.
15.15: Tag med på sanketur i naturens fantastiske spisekammer og vær med når du efterfølgende skal lave din egen vilde pizzaer med de urter du har samlet.*
17.00: Parken lukker.

* Vi mødes ved bålhytten.

Vi byder særligt velkommen til udsatte familier
Inden dagen samler AQUA og Tommys Kødsalg penge ind som omregnes til fribilletter.

Bor du og din familie i Silkeborg Kommune og er jeres familie præget af f.eks. sygdom, manglende overskud, mobning i skolen eller presset økonomi, så kan I henvende jer på sms til Sara fra Tommys Kødsalg på tlf. 40 59 94 92 eller i butikken på Ellingvej 1 i Silkeborg og høre om der er fribilletter til dig og din familie. En fribillet giver entré til AQUA Akvarium & Dyrepark, samt en pølse m. brød søndag d. 5. maj 2024.

Alle er velkommen til jægerdag!
For besøgende uden fribilletter betales alm. entré. Alle er velkomne til at deltage i dagens unikke og ekstraordinære program. Vi har gang i grillen, så ønsker I at grille er I velkomne til selv at medbringe mad. Grillpakker kan også købes i Cafe Dråben eller forudbestilles hos ink@visitaqua.dk.