Skip to main content

Mårhunden

Mårhunde

Kendetegn Mårhunden er på størrelse med en ræv og kan kendes på sin sorte ansigtsmaske, der dækker øjnene og underansigtet, og sin hvide snude. Forvekslingsmuligheder Mårhunden, vaskebjørnen og grævlingen ligner hinanden meget – grævlingen har dog sort-hvide striber på langs af hovedet og vaskebjørnen har mørke ringe på halen. Desuden kan den forveksles med en ræv, der dog har en helt anden farver.

Udbredelse

Mårhunden stammer fra Østasien. Fra 1928 og særligt i årene 1948-55 udsatte man over 9.000 mårhunde i den vestlige del af det daværende Sovjetunionen for at berige pelsdyrfaunaen. Herfra har arten spredt sig til Tyskland, de nordlige dele af Østrig og Ungarn, nordpå til de Baltiske lande, hele Finland og de nordlige dele af Sverige og Norge. I Danmark er mårhunden et invasivt dyr. Mårhunden blev første gang registret i naturen i Danmark i 1980 ved Vejle. Siden da er antallet steget kraftigt, og det vurderes at bestanden på nuværende tidspunkt er på omkring 2.000-3.000 individer. Den bestand af mårhunde der er etableret i Jylland er formentlig er efterkommere af tamme dyr, der er undsluppet fra fangenskab, samt dyr der er indvandret fra Tyskland.

Levested og levevis

Mårhunde er nataktive og er primært aktive i perioden fra kl. 20 til kl. 4 om morgenen. De er mindre aktive i perioden fra november til februar. Mårhunden er god til at tilpasse sig og kan leve i mange forskellige naturtyper. Den foretrækker dog fugtige områder nær søer og åer, rørskov, samt fugtig skov med rig undervegetation. Mårhunden er stort set altædende, og spiser alt fra ådsler til krebs, fisk, insekter, små pattedyr og fugle. Omkring huse tager den affald og føde sat ud til hunde og katte. Om efteråret æder mårhunden sig fed. Den går ikke i dvale, men i kolde perioder bliver den i hulen og sover det meste af tiden.

Hvis en mårhund er alene, slår den sig ikke ned i et territorium, men vandrer rundt og kan tilbagelægge afstande på op til 200 km over land og relativt store afstande over vand. Mårhunde kan krydse fjorde, som er mere end en km bred, og en mårhund har krydset Ringkøbing fjord, der er mere end 10 km bred. Når mårhunden danner par, bliver de på samme sted og forsvarer deres territorie. Mårhunden danner par for livet og hannen og hunnen opfostrer hvalpene i fællesskab. Mårhunde i Danmark får i gennemsnit 11 hvalpe. 5-6 uger efter fødslen bliver graven forladt af hvalpene og når hvalpene er ca. 4 måneder gamle kan de klare sig selv.

Invasiv

Mårhunden er en invasiv art, som ønskes udryddet og må reguleres som skadevoldende vildt. Mårhunden er et effektivt rovdyr, der kan udkonkurrere hjemmehørende dyr med lignende levevis som f.eks. ræv og grævling. Den er også en trussel mod fugle og små pattedyr, fordi de ikke er vant til mårhunden. Erfaringer fra andre lande viser, at mårhunden hurtigt spreder og formerer sig, og at den kan udrydde vores beskyttede og truede dyr. Mårhunden kan også være bærer af rabies samt den farligere bændelorm Echinococcus multiloculus. Bændelormen kan være dødelig for mennesker, men parasitten kan også sprede sig til hjemmehørende vildt. Kilder: Miljø- og Fødevareministeriets artsleksikon “Pattedyr i Norden” af Jan Kjærgaard Jensen og Ole Frank Jørgensen

Kilder:
Miljø- og Fødevareministeriets artsleksikon
“Pattedyr i Norden” af Jan Kjærgaard Jensen og Ole Frank Jørgensen