Vi søger naturguider til AQUA Akvarium og Dyrepark

Vil du formidle om dansk natur, dyr, miljø og naturbevarelse, afholde overnatningsarrangementer, rundvisninger, undervise i vores skoletjeneste og hjælpe til ved events og temaweekender, så er det dig vi søger!

AQUAs formidlingstilbud er i en spændende udvikling og vi søger derfor timelønnede guider, til at indgå i vores formidlingsteam. Du vil indgå i vores team af dedikerede ansatte, der brænder for at formidle dansk natur til både børn og voksne. Jobbet som guide i AQUA Akvarium og Dyrepark stiller store krav til dine sociale kompetencer, for at kunne formidle bedst muligt til parkens dagsgæster og skoleklasser samt til vores store antal af specialarrangementer.

Jobbet som guide, er et studiejob med arbejdsopgaver som:
• Undervisning i vores skoletjeneste med emner som søens smådyr, evolution og meget mere.
• Overnatnings- og andre specialarrangementer.
• Guidede rundvisninger, fodringer/speaks mm.
• Events og temaweekender.
• Naturguide til vores camps herunder påske-, sommer- og efterårsferie.

Vi sørger for at klæde dig godt på til opgaverne og du vil modtage ”følvagter”, hvor du følger en af vores dedikerede, fastansatte rundt i de forskellige opgaver, indtil du er tryg i opgaverne.

Vi forventer, at du kan og vil:
• Arbejde selvstændigt, ansvarsfuldt og professionelt.
• Er god og naturlig i omgangen med børn og voksne.
• Arbejder serviceminded og respektfuldt – også i pressede situationer.
• Kan begejstre vores gæster med din passion for dansk natur, dyr, miljø og naturbevarelse.
• Tør springe ud i en masse nye opgaver og er fuld af gå på mod, og særdeles glad for ja-hatten samt har lysten og energien til at formidle til et bredt publikum.
• Har relevant indsigt i biologi og natur.
• At du er indforstået med hverdags, aften og weekends vagter i vores højsæson (maj–oktober).

Lyder dette som et job for dig? Og kan du se dig selv indgå i et spændende og alsidigt naturformidlingsjob og i et lille og hyggeligt team, med lyst og flair til at inspirere børn, unge og voksne, så skal du sende en fyldestgørende og motiveret ansøgning samt CV til job@visitaqua.dk

Arbejdssted: AQUA Akvarium og Dyrepark, Vejlsøvej 55, 8600 Silkeborg

Har du yderlige spørgsmål er du velkommen til at kontakte leder af Udstilling & oplevelse:
Bjarke Sell Birkeland, bb@visitaqua.dk

Ansøgningsfrist: 1. februar 2023