VILDT hyggelig vinterferie

AQUA Akvarium & Dyrepark inviterer til en vinterferie, i vilde, hyggelige rammer. Vi har skruet op for hyggen og tændt op for bålfadene rundt i parken, så der altid er mulighed for at kunne varme sig. I bålhytten er der også tændt op med både lys og bål, hvor I kan hygge jer om bålet, mens I laver et lækkert snobrød. I har også mulighed for at lave jeres egen fuglekugle eller fuglekasse, for at hjælpe vinterens fugle hjemme i haven. Vær dyrenes ven, når I tager med på fodertur rundt i parken, og fodrer AQUAs dyr.
Indenfor kan I få besvaret alle jeres spørgsmål og komme helt tæt på nogle af parkens dyr, uden at de hverken bider eller løber væk, ved guidens naturstation. Her kan I også gå på fuglejagt – Udfordr jer selv ved at finde alle de små fugle, fra vinterlandskabet, der har gemt sig rundt i den lune akvariebygning. Det bliver bare vildt hyggeligt!
10.00: Bålhytten åbner. Kom og lav naturlige fuglekugler til vinterens fugle, eller byg din egen fuglekasse, som du selvfølgelig må tage med hjem (50. kr.). Du kan også hygge med snobrød rundt om det varme bål. Aktiviteten slutter kl. 12.
11.00: Odderfodring. Dyrepasseren fodrer og fortæller om odderne og om hvordan de klarer vinteren i Danmark.
12.00: Fodring af fiskene i rørebassinet. Vær med til at fodre fiskene i rørebassinet og mærk den kriblende fornemmelse i fingrene, når fiskene kommer og spiser.
13.00: Fodring af vaskebjørn og mårhund. Kom og se vores nye anlæg og hør mere om de 2 invasive arter.
13.15: Vær dyrenes ven. Kom med og hjælp dyrepasserne med at fodre nogle af parkens dyr. Vi mødes foran odderanlægget.
14.00: Naturstationen åbner. Mød vores naturguide, som står klar med spændende dyr og flotte kranier. Du kan også komme på fuglejagt, og forsøge at finde alle de fugle, der har gemt sig i akvariets lune hjørner. Naturstationen findes på akvariets grundplan. Aktiviteten slutter kl. 16.
15.00: Odderfodring. Dyrepasseren fodrer og fortæller om odderne og om hvordan de klarer vinteren i Danmark.
17.00: Parken lukker – mange tak for i dag.
Husk du sparer 10% på billetten online.
Vi ses i AQUA Akvarium & Dyrepark til en helt VILD vinterferie.