Følg med i vores specielle aktiviteter, temaweekender og events.
Årskort
Ved at købe et årskort, får du, udover fri entré i AQUA Akvarium & Dyrepark et helt år frem fra købsdagen, også mange andre fordele.
F.eks. får du 50% rabat på entrépriser i: Kattegatcentret, Randers Regnskov, Nordsøen Oceanarium, WOW Park, Den Gamle by, Jesperhus Feriepark, Hjerl Hede og Universe – samt 15% rabat på entrépriser hos DAZAs medlemmer.
(og mange flere fordele)
Dyreparken
Udendørs venter spændende og lærerige oplevelser om den danske natur. Se vaskebjørnen når den kravler med hovedet nedad, grævlingen når den graver sit foder op af jorden og odderne når de boltrer sig i vandet.
Dyreparken i AQUA Akvarium & Dyrepark rummer også mange andre dyr såsom den berygtede mårhund, vildsvin, dådyr, bævere, sorte og hvide storke og mange flere.
Dagligdagen foregår på dyrenes præmisser, så sørg for at komme til fodringerne, så I kan se dyrene på tætteste hold.
Legepladsen
Når I har udforsket dyrene og den danske natur, er det tid til leg. På Vandets Kraft er der sprøjtende vandsjov til mange timer. Skyd løs med vandkanonerne, eksperimentér med vand gennem slusesystemer og snig dig under det lunefulde vandtårn – hvis du tør!
AQUAs legeplads indbyder til timers leg og hele familien kan prøve kræfter med forhindringsbanen i skoven eller brænde en masse krudt af på den store hoppepude, de sjove minitrampoliner, svævebanen og meget mere.
AQUA Akvarium & Dyrepark er sjov med vand, både ude og inde. I kan derfor få masser af hyggelige timer sammen, uanset vejret.
Akvariet
En unik indendørsoplevelse af livet under overfladen
I det store indendørsakvarie kan du komme tørskoet til søens bund. Oplev de glubske gedder på jagt i søens dyb gennem store panoramaruder og følg den rekordstore kæmpemalle, der lurer under overfladen og kan sluge en hel and! Alle vores søer følger årstidernes gang og ser ud præcis som i naturen – En helt unik oplevelse.
Leg jer til mere viden og overraskende fakta fra den natur, der omgiver os alle. Gå på opdagelse i fire etagers dansk natur med både fisk, padder og krybdyr. Tør I gå i mørkeakvariet eller gennem Gudenåens strøm?
Praktiske oplysninger
Her finder du her et væld af praktiske oplysninger og vores bedste råd til dit bedste besøg i AQUA Akvarium & Dyrepark. Vær opmærksom på at al færdsel inde og ude er på eget ansvar.
Ophold i Silkeborg
Skal du på ferie i Silkeborg Søhøjland? Vi har samlet en række muligheder for at overnatte midt i Danmarks flotteste natur.
I Silkeborg finder du noget af Danmarks smukkeste natur, og der er rig mulighed for en masse særlige naturoplevelser. Vi har lavet en liste over vores bud på oplevelser du kan kombinere med dit besøg i AQUA Akvarium & Dyrepark.
Transport til AQUA
Du kan med fordel tage toget eller regionalbussen til Silkeborg. Der er 2 km fra Silkeborg Station, og hvis du vil gå turen, anbefaler vi, at du tager ruten langs Vejlbo Mose, så turen bliver ekstra naturskøn.
Du kan også komme hertil med bybus nr. 4. Så skal du stå af ved stoppestedet på Marienlundvej lige ud for Gl. Skovriddergaard.
Kommer du på cykel, har vi masser af cykelparkering lige ved hovedindgangen.