Guidet kanotur på Silkeborgsøerne
Kom med på en super hyggelig kanotur i noget af Danmarks flotteste natur. Få en oplevelse, som er meget mere end den traditionelle kanotur på gudenåen. Sammen med AQUAs guider tager vi på opdagelse på Silkeborgsøerne og ser om vi kan få øje på nogle af søernes fantastiske dyr eller spor fra dem. Vores guide er med jer hele vejen og instruerer jer så alle lærer at sejle sikkert i kano.
Kanotur i Silkeborg indeholder:
– Eksklusiv guidet kanotur – kun for jeres gruppe
– Ca. 2,5 timers hyggeligt selskab med en af AQUAs dygtige naturguider
– En unik mulighed for at opleve Silkeborgsøernes skjulte skatte
Vi starter i Vejlsø og bevæger os ud i Silkeborgsøerne, som er en del af Gudenå-systemet, og fyldt med fantastisk dyreliv og natur. På Søerne sejler også Hjejlen og man kan komme fra sø-siden op til Himmelbjerget.
Guiderne tager højde for vind, vejr og jeres evner i kanoen, og tilpasser ruten efter det. Det sikrer dig den bedste oplevelse og kanotur. Er I erfarne, og ønsker det, kan kanoturen gå ud så I kan nyde synet af Himmelbjerget fra søsiden.
Med vores guidede kanotur får du meget mere end den traditonelle og klassiske kanotur på Gudenåen, da søerne er mere rolige og børnevenlige. Kanoturen på søerne er en flot tur krydret med en masse spændende viden fra vores naturguider. Drop den kedelige kanotur på Gudenåen og få i stedet en oplevelse på de smukke Silkeborg søer, fyldt med gode minder, viden og natur.
Praktiske oplysninger om den guide kanotur i Silkeborgsøerne:
Antal: 4-18 pers.
Varighed: ca 2,5 time
Pris: Kr. 350. pr pers. ekskl. entré til AQUA Akvarium & Dyrepark (min 4 pers.)
Hvornår: Fra 15.5–15.9 i tidsrummet kl. 10–16
Ved køb af kanoturen, får I 25 % rabat på entréen, når den købes samtidig. Det er en forudsætning for “Guidet kanotur på Silkeborgsøerne” at købe entré.
For oplevelsens og sikkerhedens skyld tilbydes ”Guidet Kanotur” ikke til gæster under seks år. Børn under 12 år skal være ifølge med voksen.