BLACK FRIDAY: AQUA går i sort
Kom med ud på en anderledes Black Friday, den 28-29. november, hvor AQUA er gået helt i sort. Oplev hvordan naturen ændrer sig, når mørket falder på, og den helt særlige ro, der sænker sig over vores park efter solen er gået ned. Med en lanterne i hånden, og vores dygtige naturguide til at vise vej, kan I komme med på en aftenvandring på jagt efter alle de spændende nataktive dyr, som først står op, når vi andre går i seng. Vi tager et varmekamera med, så vi kan spotte alle de dyr, vores øjne normalt ikke kan se. Efter en hyggelig aftentur, går vi ned til AQUA’s bålhytte, hvor et varmt måltid venter i flammernes beroligende skær.
Program:
16.00: AQUA Akvarium & Dyrepark lukker for dagsgæster.
16.00: Aftenvandring begynder. Kom med AQUAs naturguide på nattevandring rundt i parken og de nærliggende skove, hvor I kommer forbi de nataktive dyr. Naturguiden medbringer lanterner og et varmesøgende kamera. Turen slutter kl. 17.45.
18.00: Aftensmad. Få varmen, når vi serverer en lækker vildtgryde over bål.
19.00: Tak for i aften.
Mere information følger…