0

UPDATE!

VIGTIGT! Læs dette inden dit besøg.

Det vigtigt at du læser nedenstående inden dit besøg:

  • Du kan trygt besøge os, da der er masser af plads udendørs, samt rig mulighed for at holde afstand og afspritte hænder.
  • Husk at holde afstand og følg retningslinjerne under besøget.
  • Man kan med fordel lade sin barnevogn, klapvogn, trækvogn mv. blive i bilen, da det er meget nemmere at komme rundt i oplevelsen uden.
  • Enkelte aktiviteter er lukket midlertidigt.
  • Der er rig mulighed for at holde afstand til andre gæster, men man må selvfølgelig gerne bære mundbind, hvis man ønsker det. Har man ikke selv et med, kan det købes ved indgangen til vores kostpris kr. 5,-

Vi gør vores yderste for at håndtere situationen omkring COVID-19, og sikkerhed i forbindelse med dette er meget vigtig for os. Vi beklager naturligvis de gener det måtte medføre.

 

______________________________________________________________________________

Vedr. sommerferien uge 27-32:

Vi oplever i øjeblikket stor interesse for at besøge os. Derfor er det vigtigt at du læser nedenstående inden dit besøg:

  • Du kan med fordel vælge en dag uden regn, da der er masser af plads udendørs.
  • Hvis du ønsker at besøge os på en regnvejrsdag, så husk regntøj, da akvariebygningen grundet sikkerhed i forbindelse med COVID-19, ikke kan huse alle gæster på én gang.
  • Husk at holde afstand og følg retningslinjerne under besøget.
  • I yderste konsekvens kan vi komme ud for, at vi midlertidigt lukker for flere gæster, hvilket vi naturligvis er kede af.
  • Vi har udvidet vores åbningstid i uge 29-31, så vi nu åbner allerede kl. 9.00. Planlæg derfor gerne at besøge os når vi åbner kl. 9.00 eller efter kl. 14.00, da vi har åbent HELT til kl. 18.00.
  • Man kan med fordel lade sin barnevogn, klapvogn, trækvogn mv. blive i bilen, da det er meget nemmere at komme rundt i oplevelsen uden.

Vi gør vores yderste for at håndtere situationen med mange gæster, men sikkerhed i forbindelse med COVID-19 er meget vigtig for os. Vi beklager naturligvis de gener det måtte medføre.

_______________________________________________

JUBIIIII – Så har vi igen åbent!

Vi har forberedt os grundigt og følger nøje myndighedernes anbefalinger, så alle kan få et trygt og hyggeligt besøg – men vi har brug for jeres hjælp!

Før dit besøg i AQUA Akvarium & Dyrepark:

  • Køb billetter og årskort hjemmefra, hvis I har mulighed for det. Hvis I køber billet ved indgangen, tager vi helst imod kort fremfor kontanter.
  • Planlæg evt. ankomst på andre tidspunkter end lige når vi åbner, så vi undgår lange køer.
  • Medbring gerne egen håndsprit. Vi har opsat håndspritdispensere rundt omkring i hele oplevelsen, men det vil være en stor hjælp for os, hvis I også tager med.

Under dit besøg i AQUA Akvarium & Dyrepark:

På grund af myndighedernes anbefalinger vil I desuden opleve en række ændringer hos os:

  • Dagsprogram med fodringer er aflyst.
  • Dele af oplevelsen er ensrettet med pile, og vi beder jer venligst respektere disse.
  • Enkelte aktiviteter er lukket midlertidigt, herunder bl.a. vores rørebassin med fisk.
  • Spisested og shop er åbne, men vi henstiller til en person pr. familie ved bestilling samt betaling med kort eller MobilePay.

Derudover har vi nogle generelle retningslinjer, som vi håber, I vil hjælpe os med at efterleve, når I går rundt i oplevelsen:

✩ Hold venligst afstand til andre
Sørg for at holde god anstand til andre gæster, så alle kan føle sig trygge og have en hyggelig dag. Sørg også for at dine børn holder afstand til andre.

✩ Vær opmærksom på skilte
Læs de opsatte skilte, når I går på opdagelse. De informerer om særlige tiltag i den oplevelse I er på vej ind i.

✩ Sprit jævnligt dine hænder af
Vi har opsat mange håndspritdispensere i oplevelser og på legepladsen – Brug dem gerne jævnligt.

✩ Ledsag dine børn – De er dit ansvar
Vær venligst opmærksom på at dine børn ikke færdes alene i oplevelsen eller på legepladsen – Ledsag dem undervejs.

✩ Vær opmærksom på skilte
Læs de opsatte skilte, når I går på opdagelse. De informerer om særlige tiltag i den oplevelse I er på vej ind i.

Pas godt på jer selv, hinanden og vores medarbejdere. Vi glæder os til at se jer igen!

____________________________________________

 

AQUA Akvarium & Dyrepark er lukket pga. COVID-19

Grundet den alvorlige situation i Danmark, har vi besluttet at lukke AQUA Akvarium & Dyrepark. Vi åbner igen fredag den 29. maj 2020. Vi bakker op om regeringens beslutning om at udvise fælles ansvar, og tager helbred og sikkerhed for alle vore gæster og ansatte meget alvorligt.

For mere information om og retningslinjer i forbindelse med coronavirus henviser vi til: http://coronasmitte.dk/

Vi er enormt kede af, at vi er nødt til at lukke ned pga. COVID-19, og vi er kede af de eventuelle gener det måtte medføre for vores gæster.

Vi er her stadig, og glæder os til at åbne for vores gæster igen. Indtil da, har vi løbende mange arbejdsopgaver – dyr der skal passes og fodres, anlæg der skal vedligeholdes, vand der skal renses osv.

Følg med på Facebook.

Vi håber på forståelse i denne kritiske tid, og glæder os til at byde vores gæster velkommen snarest.

 

Mvh. AQUA Akvarium & Dyrepark

Støt os i en svær tid

Store dele af Danmark er lukket ned, men selvom AQUA Akvarium & Dyrepark har lukket for gæster, er vi fast opsat på at det ikke skal gå ud over vores dyr. Vi passer naturligvis stadig godt på alle vores dyr og vi er også opsat på at klargøre parken til vi åbner igen. Det er hårde tider og en udfordring uden indtægter.

Se her hvordan du kan hjælpe.

Mulig kompensation til årskortholdere

I forbindelse med COVID-19 har AQUA Akvarium & Dyrepark været lukket siden 12. marts 2020. Selvom det er en svær tid for os alle, har vi besluttet at tilbyde kompensation for lukkeperioden til de årskortholdere, som måtte ønske det. Hvis du ikke ønsker kompensation men i stedet ønsker at støtte os i en svær tid, så vi fortsat kan passe godt på vores dyr, er vi meget taknemmelige.

Hvis du ønsker kompensation
Udfyld formularen nedenfor med udløbsdato på de årskort, du vil have forlænget. Du skal udfylde en formular pr. årskort du ønsker kompensation for. Når vi åbner igen og ved hvor mange lukkedage vi har haft, modtager du en e-mail med informationer om hvor mange ekstra dage dit årskort er gyldigt. Denne e-mail skal du fremvise sammen med dit årskort i billetsalget, når du benytter årskortet efter den påtrykte udløbsdato.

Hvis du IKKE ønsker kompensation
Hvis du blot glæder dig til at gøre brug af dit årskort igen og ikke ønsker kompensation, kan du selvfølgelig også takke nej. I så fald skal du ikke udfylde formularen.

Vi takker for enhver støtte og glæder os til at se dig i AQUA Akvarium & Dyrepark.

 

Mulig forlængelse af billetter

Hvis du har billetter liggende, som du ikke kan nå at bruge pga. lukningen, tilbyder vi ligeledes at forlænge disse med det antal lukkedage vi er nødsaget til at holde. Hvis du ønsker at forlænge dine billetter skal du udfylde formularen nederst på siden. Når vi åbner igen og ved hvor mange lukkedage vi har haft, modtager du en e-mail med informationer om hvor mange ekstra dage dine billetter er gyldige. Denne e-mail skal du fremvise sammen med din billet i billetsalget, hvis du benytter billetten efter den påtrykte udløbsdato.

Hvis du ikke ønsker kompensation men i stedet ønsker at støtte os i en svær tid, så vi fortsat kan passe godt på vores dyr, er vi igen meget taknemmelige.

Vi glæder os til at byde velkommen til alle vores gæster igen.

 

Mvh. AQUA Akvarium & Dyrepark

Formular til årskortkompensation

Formular til billetforlængelse

Køb din billet nu

Vi har gjort forløbet nemmere og mere overskueligt - og er med på sidelinjen hele vejen.

Påbegynd din bestilling ved at vælge den ønskede billet type
Antal biletter
Kasse
Vælg antal biletter