Skip to main content

Grævlingen

Grævlingens kendetegn

Grævlingen er let at kende på sine markante hvide og sorte striber på langs af hovedet. Forvekslingsmuligheder Grævlingen kan forveksles med mårhund og vaskebjørn, som dog begge har tværgående, maskelignende tegninger i hovedet og ikke sort-hvide striber.

Udbredelse

Grævlingen findes i det meste af landet undtagen på øer som Bornholm, Samsø, Anholt, Læsø, Rømø og mindre øer. At grævlingen findes på Fyn, Sjælland, Lolland og Falster skyldes udsætninger i 1800-tallet, da arten uddøde på disse øer for mere end 5.000 år siden.

Levested og levevis

Grævlingen er nataktiv og tilbringer de fleste lyse timer under jorden i en grævlingegrav. Den holder til i løv- og blandingsskov eller i krat, hvor den har sin grav og bruger de tilstødende åbne arealer, som marker, enge og lysninger, til at finde føde. Grævlingen er stort set altædende. Føden består mest af regnorm, men også af larver, biller, smågnavere, padder, korn, bær og frugter. Grævlingen bruger sin formidable lugtesans, når den langsomt og larmende søger efter føde. I skoven søger den i bladdynger eller går fra træstub til træstub og undersøger dem. Om efteråret æder grævlingen sig fed, og hvis vinteren er hård, sover den i lange perioder i hulen, der er foret med græs og bregner.

Grævlingen er et familiedyr. Den graver huler i jorden og udbygger dem generation efter generation, så det bliver til store, komplekse gangsystemer. Her kan der bo adskillige grævlinger sammen. Grævlingen parrer sig i løbet af sommeren. Da den har forlænget drægtighed, går ægget i en længere hvilepause og ungerne fødes normalt først fra midten af januar til marts. Grævlinger får i gennemsnit 2 unger per kuld. Først efter 2 måneder bevæger ungerne sig ud af graven og lever ofte sammen med familien til de er 1 år gamle. I mange år var grævlingen Danmarks største landlevende rovdyr. Det gjaldt indtil 2012, hvor ulven genindvandrede. Grævlingen er fredet og må ikke skydes. Den øgede opdeling af landskabet begrænser grævlingens færden og trafikdrab er den hyppigste dødsårsag.